STJERNERNE
I STJERNERNE er vi 6 dagplejere, Dorthe, Lone, Lene og Linette i Glamsbjerg, Laila i Gummerup, og Gitte i Flemløse.
I hverdagen arbejder vi alle på at give "vores" børn en tryg, forudsigelig hverdag, med aktiviteter og udfordringer som tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udvikling. F.eks via sang-musik, kreative aktiviteter, skov/ture,motorik,sprog mm.
HELDAGSLEGESTUE :
Hver tirsdag mødes vi i Hytten - vores legestue - (nabo til UGLEBO), hvilket giver god mulighed for samarbejde og fælles arrangementer, som Små synger sammen,og den sidste tirsdag i måneden går vi på besøg. UGLEBO bliver en naturlig del af "Hyttelivet", og det letter overgangen fra dagpleje-børnehave.
I heldaglegestuen lærer børnene bla. at indgå i en større gruppe - vigtigt når de skal i børnehave. De får også et godt og trygt kendskab til de andre børn og dagplejere, og det er en stor fordel når børnene skal i gæstepleje.
Mange af vores aktiviteter planlægges ud fra årstider og traditioner - forår, sommer, efterår,vinter, fastelavn, påske, jul etc. Ofte deler vi os i grupper( store og små) , både for at skabe ro, men også for at tilgodese alle aldersgrupper ifht aktiviteter og udfordringer.